Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi?

Børnehuset Teglgården er et kommunalt børnehus med børn fra 3-6 år, som er normeret til at have 67 børn i gennemsnit hen over året. Det betyder at der er færre børn lige efter sommerferien og hen over året øges antallet og når vi når frem til lige før sommerferien igen, så når oftest op på at have 75 børn.

Børnene er delt op i 3 basisgrupper med tilhørende pædagogisk personale. Vi har to grupper som hedder Spilopper og Krudtugler og i disse grupper er børnene 3-4 årige. Og vi har en gruppe med de ældste børn, de 5-6 årige, som samles i gruppen af førskolebørn – og de hedder Badutspringerne. 

Børnehuset er en funktionsopdelt børnehave med flere rum eks. salen, værkstedet, byggerummet og dukkekrogen, hvor børnene kan lege i rummene og de voksne er fordelt i de forskellige rum. Kl. 11 har alle grupper samling og efterfølgende spises madpakker i grupperne, inden alle børn går på vores dejlige legeplads til middag. Legepladsen benyttes i øvrigt hele dagen og der er mange gode kroge med legehuse, store gamle træer, der giver hygge og skygge og forskellige legeredskaber fordelt over hele legepladsen.